INNOVATIV IT
iKRAFT er et tilbud til alle virksomheder i Region Midtjylland, uanset branche. iKRAFT skaber yderligere vækst og udvikling i regionen ved at fremme den innovative anvendelse af it. Fokus er på udvikling af nye it-baserede forretningsmodeller, produkter og processer til gavn for regionens virksomheder. iKRAFT bidrager desuden til øget rekruttering af it-arbejdskraft og etablering af et aktivt, internationalt samarbejde. iKRAFT er igangsat af Vækstforum og støttes af Region Midtjylland i samarbejde med kommuner i regionen.
NETVÆRKSAGENTER
En vigtig del af iKRAFT er at udfordre og inspirere regionens erhvervsliv til at anvende it strategisk og innovativt. Det sker i dialog med virksomhederne og ved at bygge netværk og broer mellem virksomheder og videnmiljøer. Omdrejningspunktet for dette arbejde er fem netværksagenter. Deres opgave er at øge de lokale virksomheders fokus på at bruge it til forretningsudvikling, med udgangspunkt i virksomhedernes konkrete situation og behov. Netværksagenterne er placeret decentralt i regionen i henholdsvis Silkeborg, MidtVest, Horsens-Hedensted, Viborg og Randers.
Læs mere om agenterne her.
iKRAFT-KONSORTIET
iKRAFT drives af tre markante spillere i det jyske itmiljø:
Alexandra Instituttet, Innovation Lab og it-forum midtjylland. Hver især har de tre partnere deres særlige styrker inden for områderne forskning, innovation og netværk:
- Alexandra Instituttet bygger bro mellem forskning, erhvervsliv, offentlige institutioner og borgere
- Innovation Lab er et internationalt videnscenter med overblik over, hvilke teknologier, der er på vej og hvad de kan bruges til.
- it-forum midtjylland er et vidensnetværk for it-interesserede private og offentlige virksomheder og organisationer i hele Region Midtjylland.
FÅ MERE AT VIDE
Kontakt din lokale netværksagent og få meget mere at vide om, hvordan du kan få hjælp til blandt andet:
- Kontakt til relevante it-videnmiljøer
- Formidling af nyeste internationale viden på it-området
- Rekruttering af international it-arbejdskraft
Læs mere om iKRAFT på
www.ikraft.dk.