Home | Kontakt | English  

Få glæde af en datamatiker til løsning af opgaver i din virksomhed

Hjælp en datamatiker med et praktikophold i din virksomhed og få løst it-relaterede opgaver, som måske er havnet i bunken af uløste opgaver på grund af mangel på tid, prioritering af andre opgaver etc.


Efter den seneste revision af datamatikeruddannelsen blev uddannelsen udvidet med et kvart år til 2½ år. På det sidste halve år skal de studerende ud i et 10 ugers praktikforløb, der gerne kan kombineres med den afsluttende hovedopgave som også har en varighed på 10 uger. Det samlede forløb, hvor man kan få glæde af en datamatiker til løsning af opgaver i virksomheden, er altså 20 uger. I studieordningen står der: Praktikforløbet, gennemføres i en eller flere virksomheder, hvor den studerende skal deltage i og opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Praktikforløbet kan tilrettelægges fleksibelt og differentieret og skal kunne danne grundlaget for den studerendes afgangsprojekt. Det betyder, at praktikanten ikke nødvendigvis skal deltage i et egentlig udviklingsprojekt, men udmærket kan løse småopgaver, vedligeholdelse etc.

På uddannelsens fire første semestre har datamatikerne opnået teoretiske og praktiske færdigheder, med såvel nye som velkendte metoder, værktøjer og teknikker til løsning af it-relevante opgaver.
Den studerende modtager SU i praktik- og hovedopgaveforløbet, så virksomheden er ikke forpligtiget til at aflønne den studerende.

Kan du tilbyde en datamatiker et praktikophold med mulighed for at få løst opgaver i din virksomhed? For yderligere information kontakt:

Søren Madsen
Lektor og Praktikkoordinator
E-mail: sm@akademiaarhus.dk
Tlf. direkte : 8936 3342
Tlf.: 8936 3535
Web: www.akademiaarhus.dk

 

< Tilbage til oversigt


Nyhedsinfo

Nyheden kommer fra:

Søren Madsen
Lektor og Praktikkoordinator
E-mail: sm@akademiaarhus.dk
Tlf. direkte : 8936 3342
Tlf.: 8936 3535
Web: www.akademiaarhus.dk


 

Sidst opdateret 17/02/10 , © it-forum midtjylland