Alexandra Instituttet og Lars Bak hædret med it-priser fra it-forum 
Kære læser,
Det var to stolte prismodtagere, der på it-forums årsmøde, Event 2007, den 25. september fik overrakt årets it-priser af borgmester i Århus og formand for IT-Rådet i Region Midtjylland, Nicolai Wammen. Med begge priser fulgte flotte kunstværker af billedkunstner Jette Gejl. Læs mere om prisvinderne her.
IT-prisen Midtjylland gik i år til Alexandra Instituttet, mens IT-initiativprisen gik til lederen af Googles udviklingsafdeling i Århus, Lars Bak.
It-forum udsendte efter Eventen et evalueringsskema til de godt 250 deltagere. Evalueringen viser, at tilfredsheden med såvel indhold som afviklingen af Eventen er meget høj. Af de over 100 deltagere i undersøgelsen svarer i alt 97 %, at de synes "rigtig godt" (61 %) eller "godt" (36 %) om Eventen som helhed.
En stor tak til alle, der har taget sig tid til at besvare skemaet og komme med gode og konstruktive forslag til Event 2008.
Tag et smut forbi it-forums hjemmeside og se billeder fra dagen. Se, om du kan finde dig selv eller nogen, du kender - klik her for at se billeder.
Nu har vi så taget hul på sidste kvartal af 2007. Rundt om hjørnet venter nye, spændende arrangementer. Alene i oktober kan du høre om emner som CRM, videndeling og Coaching - og så kan du komme med på et besøg hos Jyske Bank i Silkeborg, hvor direktør Anders Dam bl.a. vil fortælle om, hvorfor man i banken har valgt at etablere sit eget, komplette TV-studie.
Med venlig hilsen
Finn Støy
Direktør, it-forum midtjylland
ARRANGEMENTER OG NYT FRA
IT-FORUM MIDTJYLLAND
>>10. oktober, Randers: Videndeling - hvorfor og hvordan?
Videndeling er et af tidens mest brugte buzzwords, når det gælder virksomhedskompetencer - og med god grund. Dette arrangemeng giver dig mulighed for at stifte bekendtskab med teorien bag og konkrete erfaringer med videndeling i praksis. Mød adm. direktør i Randers-virksomheden Connectia, der vil tale ud fra følgende dagsorden:
Mød også IT-chef Michael Warrer fra Handelsskolen Minerva, der fortæller om, hvad Sharepoint er, hvorfor man på skolen har valgt at bruge Sharepoint og hvordan de ansatte bruger redskabet i dagligdagen. |
![]() |
>>23. oktober, Silkeborg: Besøg hos en anderledes bank
| I Jyske Bank i Silkeborg gør man alt hvad man kan for at være anderledes. Banken har lagt mange penge og energi i sin nye og – for en bank – noget alternative markedsføringsstrategi.
Nye teknologiske muligheder inden for IT og medieområdet er taget i brug som vigtige virkemidler for at Jyske Bank kan nå sit mål om at gøre en forskel. Eksempelvis understøttes kommunikationen med kunderne og medarbejderne i udstrakt grad af IT og TV-mediet, og banken har derfor etableret sit eget komplette TV-studie, hvorfra der hver uge bl.a. sendes nyhedsudsendelser til bankens medarbejdere i ind- og udland. Kom og se studiet og hør ordførende direktør Anders Dam fortælle om ideerne og baggrunden for bankens differentieringsstrategi.
| ![]() |
>>25. oktober, Århus: Coaching, motivation og samarbejde
| Hvad går coaching egentlig ud på? Hvad kræves der af en leder for at være en god coach? Er det bare et spørgsmål om sund, jysk snusfornuft?
Mød Lars Mattson, der har 25 års erfaring i IT-branchen, er certificeret coach og nu driver sin egen managementvirksomhed, hvor han dagligt hjælper virksomheder med udvikling af organisation og ledere - primært ved hjælp af coaching. Der vil på mødet være fokus på coaching som ledelsesværktøj, og hvad man som individ kan få ud af coaching. |
>>2. november, Viborg: Erhvervsdating i it-forum
Denne fredag eftermiddag har du mulighed for at gå hjem på weekend med nye kontakter i dit netværk. Her sætter vi nemlig fokus på at øge netværksmulighederne i it-forum. Hver fremmødt får et antal minutter til at fremlægge sine kompetencer over for en anden eller flere andre virksomheder. Hver gang klokken lyder, fremlægger den næste part sine kompetencer etc. Når klokken lyder sidste gang, er der mulighed for dialog. Derefter skiftes bord til nye virksomheder og der startes forfra og så fremdeles. Mød op til en dag i netværkets tegn og få en unik mulighed for at lære nye erhvervskontakter at kende og få selv mulighed for at øge din synlighed. |
>>6. november, Silkeborg: Hosting af IT-løsninger
| Overalt bliver hosting af IT-løsninger mere og mere udbredt.
Vi vil i løbet af arrangementet komme omkring, hvilke overvejelser, man bør gøre sig, hvilke krav og forventninger man bør stille til en hosting-udbyder, samt hvilke krav og udfordringer, man selv stilles over for. Dette vil ske dels som et uvildigt oplæg og dels via kundecases. |
>>Bliv medlem af IT-chef Forum
IT-chef Forum har til formål at give deltagerne det kollegiale forum, som IT-chefen ikke har i sin egen virksomhed. IT-chef Forum er et mødested, hvor man kan finde ny inspiration, lære af kolleger, kaste spørgsmål på bordet og få tips og tricks. Alt baseret på et fortroligt tillidsforhold. Der tilstræbes et tema for de enkelte møder, og der inviteres eksterne oplægsholdere efter behov. Der optages løbende nye medlemmer til gruppen. Gruppen er kun for IT-chefer og deltagelse koster kr. 2.500,- (ekskl. moms). Nærmere information hos sekretariatsleder Finn Støy (stoy@itforum.dk). |
>>Se flere it-forum arrangementer kalenderen.
ØVRIGE ARRANGEMENTER
OG NYHEDER
|
|
|
|




Piger skal være med til at udtænke og designe fremtidens teknologier.

