Har du problemer med at læse denne mail korrekt? Klik HER.

Syscom IT-konsulenterne er medlem nr. 300 i it-forum midtjylland

 

Kære Læser,

 

En milepæl blev nået, da Syscom IT-konsulenterne meldte sig ind i it-forum midtjylland. Syscom er nemlig medlem nummer 300, og dermed har it-forum haft en medlemstilvækst på 50 % i 2006. Stigende medlemstal er for it-forum vejen til flere og bedre aktiviteter i foreningen. I nyhedsmailen herunder kan du læse om Syscom, der helt uden at vide det blev en milepæl i it-forums historie.

Læs også kommende aktiviteter i it-forum. I oktober måned kan du f.eks. blive klogere på e-handel og stifte bekendtskab med projektet profIT - fordi gode IT-vaner betaler sig.

Hør også om, hvordan e-mailen med stor succes kan bruges i markedsføring og kommunikation. Det sker, når Fredrik Kinnunen, der er Brand Manager for rejsefeber.dk fortæller it-forums medlemmer om salg af flyrejser på Internettet.

God læselyst - og på gensyn i it-forum midtjylland.

 

Med venlig hilsen

Finn Støy

Direktør, it-forum midtjylland

AKTUELLE ARRANGEMENTER

I IT-FORUM MIDTJYLLAND

>> 23. oktober: På sporet af fremtiden - konference om IT-Byen Katrinebjerg.
- Nye visioner, nye mål og nye initiativer

It-vækstcenter Katrinebjerg blev ved indgangen til dette årtusinde bl.a. beskrevet som “en moderne, pulserende bydel, hvor forskere, studerende og erhvervsfolk samarbejder og inspirerer hinanden på kryds og tværs". Dette mål er nået - og der er opstillet nye mål.

Kom og se tegningen af fremtidens Katrinebjerg, når indholdet af en ny masterplan for Katrinebjerg afsløres den 23. oktober.

Mød bl.a. videnskabsminister Helge Sander og hør om Katrinbjergs potentiale og værdi set fra erhvervslivets synsvinkel v/ teknologidirektør Peter Petersen, Bang & Olufsen. Læs mere og tilmeld dig her.

>> 24. oktober, Silkeborg: Kom i gang med e-handel!

En e-handelsløsning er for mange små og mellemstore virksomheder en investering, der giver resultat på bundlinien - en konkurrenceparameter, ikke en serviceydelse.

Få svar på, hvilke muligheder og barrierer, der er forbundet med e-handel og på, hvordan du kommer i gang med den tekniske løsning. Mød bl.a. markedschef fra Interflora, Jan Oppermann og direktør fra quickpay.dk, Thomas Jensen. Hør også en lokal succeshistorie med udgangspunkt i virksomheden ScooterShoppen.dk.

Dagen afsluttes med netværk over en let forplejning. Læs mere og tilmeld dig HER. Download invitation – klik HER.

>> 26. oktober, Århus: Salg af flyrejser på Internettet

Rejsefeber.dk er et af de nye rejsebureauer på Internettet, som med stor fremgang bruger e-mailen i sin markedsføring og kommunikation, både til nye brugere og ikke mindst til kunder.

Fredrik Kinnunen er Brand Manager for rejsefeber.dk, og han vil fortælle om, hvad firmaet har lært om dette spændende medie gennem de seneste syv år.

Download invitation - klik HER. Tilmeld dig med det samme - klik HER.

ØVRIGE ARRANGEMENTER

OG NYHEDER


>>Den geografiske fordeling af it-forum midtjyllands medlemmer

Kilk for større billedeSiden it-forum 1. januar 2006 skiftede navn fra "Østjylland" til "Midtjylland" har der været en stor medlemstilvækst med næsten 100 nye medlemmer. De nye medlemmer kommer for en stor dels vedkommende fra de nyeste lokalafdelinger - MidtVest, Randers og Viborg, men også i Århus og Silkeborg er der en positiv medlemstilvækst.

Klik på billedet for en oversigt over den geografiske fordeling af it-forum midtjyllands medlemmer.

 

 
>> 11. oktober: Dating Katrinebjerg '06

Onsdag den 11. oktober kl. 15–18 i IT-Huset Katrinebjerg, Åbogade 15, 8200 Århus N
Sæt kryds i kalenderen onsdag d. 11. oktober 15:00-18:00, når IT-byen Katrinebjerg i Århus afholder Dating Katrinebjerg’06 – kick-off. Dating Katrinebjerg er et forum, der skal styrke kontakten mellem de studerende og virksomheder. Læs mere og tilmeld dig her.

>> 12. oktober: Konference om Danmarks tilskud til eksportudvikling

Torsdag den 12. oktober kl. 13.00–16.30, Silkeborg Handelsskole, Markedsgade 3, 8600 Silkeborg (fri parkering på Handelsskolens parkeringsplads)
Hør om mulighederne for at få 50 % i tilskud og op til 2,2 mio. kr. til markedsudvikling, der giver
stærk global gennemslagskraft. Deltagerprisen er kr. 295,- og seneste tilmelding den 6. oktober
2006. Tilmelding sker direkte til Lundø Media Consulting, der er medarrangør.
Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.

>> 13. oktober: Møde om dansk fællesstand på CeBIT-messen 2007

Fredag den 13. oktober kl. 13–15 hos IT-Branchen på Børsen i København
IT-Branchen afholder i samarbejde med Dimex et seminar med titlen "Doing international business@CeBIT." På mødet vil Gerald Mundeloh, Sales Director fra Hannover Messen og Torben Bjerregaard, der vil forestå det praktiske arrangement af fællesstanden, komme med indlæg og svare på spørgsmål. Læs mere her.

>> 9. november: Invitation til Lean foredrag: "Fra 41,6 dage til 28 min."

Torsdag den 9. november kl. 16.30–19.30, EUC MIDT, H.C. Andersens Vej 7, 8800 Viborg
En aften midt i en ”LEAN”-tid på EUC MIDT, byder på et lærerigt arrangement i et fagligt miljø. Oplev det spændende foredrag med Peder Nygaard fra VOLA A/S, der fortæller om LEAN i praksis. Mulighed for dialog med kompetente undervisere og konsulenter fra EUC MIDT, samt spisning hos eleverne på Hotel og Restaurantskolen. Læs mere og tilmeld dig her.

>> ProfIT - fordi gode IT-vaner betaler sig

VirksomhedsStart & Vækst har med bl.a. it-forum midtjylland som partner fået finansieret projektet "De mange og De få", som nu har taget navneforandring til profIT. Projektet skal øge effektiviteten i anvendelse af IT i virksomheder i hele Østjylland.

Klaus Hall er pr. 1. juni 2006 ansat som projektleder, og vil koordinere indsatsen sammen med partnerne i projektet.

Forøg din effektivitet allerede i dag. Gå direkte til hjemmesiden for profIT.


 
 
 
Syscom IT-konsulenterne medlem nr. 300 i it-forum midtjylland

En milepæl blev nået, da Syscom IT-konsulenterne meldte sig ind i it-forum midtjylland. Syscom er nemlig medlem nummer 300, og dermed har it-forum haft en medlemstilvækst på 50 % i 2006. Stigende medlemstal er for it-forum vejen til flere og bedre aktiviteter i foreningen.


Totalleverandør af IT-løsninger

Syscom IT-Konsulenterne er en dansk IT-konsulentvirksomhed, der blev grundlagt i 1996.

Syscom formidler viden og løsninger inden for informationsteknologi. Kort sagt, Syscom er totalleverandør af IT-løsninger.

Syscom leverer kundespecifikke løsninger fra analyse til implementering, herunder support, drift, service og uddannelse. For at kunne løse sådanne opgaver, råder Syscom IT-Konsulenterne over en række konsulenter, hvis kompetencer, samlet set dækker det, der skal til for at sikre kunderne kvalificeret rådgivning. Syscom IT-Konsulenterne er kendt for at prioritere den tætte kundekontakt højt, og vægter, at kunden ikke hver gang skal møde en ny medarbejder, når de henvender sig til firmaet. Syscom IT-Konsulenterne tager udgangspunkt i kundens krav og ønsker, og rådgiver om de bedst mulige løsninger inden for rammen af den påtænkte investering. Value for money kendetegner således Syscom IT-Konsulenternes arbejdsmetode.

Derfor er vi medlem af it-forum
Kent Dam Kirkensgaard, direktør for Syscom IT-konsulenterne

”Med et medlemskab af it-forum ønsker vi at holde os ajour omkring, hvad der sker i branchen i vores lokalområde og samtidig styrke vores faglige netværk. Som leverandør af IT-løsninger er det naturligt for os at støtte op om it-forum, der er med til at sætte IT på dagsordenen i vores region”, fortæller Syscoms direktør Kent Dam Kirkensgaard om årsagen til, at Syscom har valgt at være medlem af it-forum midtjylland.

 
Netværk og videndeling – ”Det er os, der skaber kontakterne”

”It-forum midtjyllands vigtigste opgave er at skabe videndeling og netværk mellem medlemmerne. Det gør vi ved skabe rammerne for, at mennesker med fælles interesseområder mødes og deler erfaringer. Den store medlemsinteresse bekræfter os i, at der brug for en professionel IT-forening i Midtjylland og at virksomhederne er opmærksomme på, hvor vigtigt det er at netværke. Det er mig derfor en stor glæde, at vi nu kan byde Syscom velkommen som medlem nr. 300. Det giver os overskud til at forsætte og udvikle vores aktiviteter” siger Finn Støy, der er direktør i it-forum midtjylland.

 

Fakta om Syscom IT-konsulenterne:

Adresse i IT-Huset Katrinebjerg,

Åbogade 15

8200 Århus N

Tlf.: 87 34 55 22

Web: www.syscom.dk

E-mail: info@syscom.dk

>>Nye medlemmer
it-forum midtjylland siger velkommen til:

Danica Pension Silkeborg

Zartego Aps