Gratis morgenarrangement om it-sikkerhed

19-02-2016

Tirsdag den 8. marts afholder It-vest et gratis morgenarrangement om it-sikkerhed med titlen "Digital backdoors – how to uncover and close them".

Arrangementet er fra kl. 8.00 til kl. 10.00 d. 8. marts 2016 og foregår på Åbogade 40, 8200 Aarhus N.

Det er ideelt for alle, der arbejder med it-sikkerhed og gerne vil lære mere om, hvordan "digitale bagdøre" kan udnyttes af andre.

Imens nogle digitale bagdøre er lavet bevidst, opstår andre på grund af fejl i opsætning eller software.

Lektor Claudio Orlandi fra Aarhus Universitet vil fortælle om kryptologi, og hvordan digitale bagdøre kan udnyttes af andre.

Lektor Jens Myrup Petersen fra Aalborg Universitet vil tale om botnets, og hvordan man kan bekæmpe dem, og hans kollega, lektor René Rydhof Hansen, vil fokusere på, hvordan selv små fejl i programmer kan vise sig at blive til store sikkerhedsmæssige sårbarheder.

Alle tre forskere underviser i it-sikkerhed på It-vests masteruddannelse i it.

Oplæggene afholdes på engelsk.

Arrangementet er gratis men kræver tilmelding. Tilmeldingsfristen er 4. marts kl. 14.00.

Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig HER.

Del denne nyhed


E-mail
Kodeord
 



Wick Kommunkation it-forum it-forum

Når du besøger itforum.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på itforum.dk her

OK