Brainnovation Day ved Aarhus Universitet

19-12-2016

Klæd din virksomhed på til en fremtid med smarte produkter, når Institut for Datalogi og Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet slår dørene op til Brainnovation Day: "Smart Products - IoT and Big Data".

Formålet med Brainnovation Day er at skabe øget dialog og styrket samarbejde mellem erhvervslivet og Aarhus Universitet. Ved Brainnovation Day er der særligt fokus på IT-branchen og digitaliseringen af produkter og services.

Arrangementet foregår torsdag den 19. januar kl. 9:30 - 16:00 - og det er gratis.

Med de nye digitale muligheder ændrer forbrugernes forventninger sig. De forventer smarte produkter og digitale økosystemer. Denne udvikling er omdrejningspunktet for Brainnovation Day.

Blandt fokusområderne er Internet of Things, Cyber-Physical-systemer, Big Data, Cloud Computing, IT-sikkerhed og Augmented Reality.

På dagen vil der være oplæg fra blandt andre Professor Peter Gorm Larsen, Lektor Ira Assent og Lektor Claudio Orlandi. Derudover vil der være oplæg fra virksomhederne Kamstrup A/S, AGCO A/S og SKOV A/S, som alle har det til fælles, at de arbejder på at levere nye 'smarte produkter'.

Du kan se hele programmet for dagen her.

I forbindelse med frokosten vil der være rundvisning. Efter frokosten vil deltagerne blive inddelt i et antal temagrupper baseret på virksomhedernes indsendte problemstillinger og udfordringer. I temagrupperne vil der være mulighed for dialog med andre virksomheder og udvalgte forskere om temaets emner.

Det er vigtigt for organiseringen af temagrupper, der er relevante for de deltagende virksomheder, at I sender 5-10 linjer eller måske en hel side med formulering af emner I kunne tænke jer at diskutere og få belyst i en temagruppe. Fristen for indsendelse af disse emner er fredag d. 6. januar 2017 – de sendes til Marianne Dammand Iversen dammand@cs.au.dk.

Du kan tilmelde dig Brainnovation Day gennem Aarhus Universitet her.

Del denne nyhed


E-mail
Kodeord
 



Wick Kommunkation it-forum it-forum

Når du besøger itforum.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på itforum.dk her

OK