It-pris til en af verdens førende eksperter i kryptologi

29-09-2017

Professor i matematik Peter Landrock, som er manden bag den verdenskendte Aarhus-virksomhed Cryptomathic, blev onsdag aften den 27. september 2017 hædret som modtager af Årets IT-PRIS til it-forums Årskonference i Centralværkstedet i Aarhus.

Peter Landrock modtager it-prisen 2017 på baggrund af sit mangeårige arbejde for dansk it. I 1986 stiftede Peter sammen med to kolleger virksomheden Cryptomathic, som er en af verdens første virksomheder inden for kryptologi. Peter Landrock har ved sin vedholdende udnyttelse af koblingen mellem forskning og forretning udviklet sit firma til at være verdensomspændende og med en vifte af innovative sikkerhedsprodukter.

Cryptomathic er af World Economic Forum blevet nævnt blandt verdens 40 mest innovative virksomheder. Virksomheden har blandt meget andet udviklet den software, der aktiveres i Nets’ betalingsterminaler hver gang, du anvender dit dankort, visakort m.m. Cryptomathic har aktiviteter over hele kloden, men udviklingsafdelingen ligger stadig i Aarhus.

Det er på den baggrund, at Peter Landrock kan bryste sig af at være modtager af Årets IT-PRIS 2017.

Yderligere to profiler var nomineret til IT-PRISEN – nemlig CEO for virksomheden Sirenia, Freddy Lykke, som gennem mange år har ydet en målrettet og dedikeret indsats indenfor sundheds-it både nationalt og internationalt, samt uddannelsesmiljøet Game Hub Denmark, der med base i Grenå på Djursland gennem innovative samarbejder har vist, at det er muligt at skabe en helt ny branche i et område, som traditionelt betegnes som ’vandkants-Danmark’.

Direktør for it-forum, Bo Sejer Frandsen forklarer, hvorfor Peter Landrock er den endelige vinder af årets IT-PRIS:

- ”Hvis du har en digital signatur, et kreditkort eller bruger netbank, er der gode chancer for, at du har brugt en af Peter Landrocks opfindelser. Hans arbejde med at udvikle sikkerhed til en verden, der hele tiden bliver mere digitaliseret, er forbilledligt. Peter Landrocks arbejde er anderkendt og bliver brugt over hele verden. Det er en præstation, der fortjener at blive hædret”.

Del denne nyhed


 

Du skal være logget ind for at deltage i debatten Klik her for at logge ind
 
E-mail
Kodeord
 



Wick Kommunkation it-forum it-forum

Når du besøger itforum.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på itforum.dk her

OK