EU-kampagne skal uddanne 5000 nye it-specialister inden 2019

30-11-2017

Mere end 40 % af de europæiske virksomheder leder efter it-specialister og har svært ved at finde de rigtige folk, og tendensen ser ud til at fortsætte i årene, der kommer. Ifølge EU-kommissionen, vil EU-landene i 2020 mangle 800.00 medarbejdere i it-branchen. Alene i Danmark vil der mangle 6000 it-specialister. Europæisk kampagne sætter fokus på problemet.

Det er den europæiske organisation for små og mellemstore it-virksomheder, DIGITAL SME Alliance, der står bag kampagnen #digitalSME4skills, som sætter fokus på den massive mangel på it-specialister i hele Europa.

Foreningen it-forum med en række stærke samarbejdspartnere og medlemsvirksomheder i ryggen støtter op om kampagnen og opfordrer sine knap 450 medlemsvirksomheder til at tage del i kampagnen. Målet er at uddanne 5000 nye it-specialister på tværs af Europa inden 2019.

Kampagnen er primært målrettet studerende og andre unge med ambitioner om at få en karriere i it-branchen. De virksomheder, som deltager i kampagnen, forpligter sig til at udbyde et antal praktik- eller lærepladser, som giver de unge konkret arbejdserfaring og ikke mindst højt specialiserede digitale kompetencer.

Initiativet til kampagnen kommer fra koalitionen ”Digital Skills and Jobs”, der bringer EU-medlemslande, virksomheder, foreninger og non profit-organisationer sammen med det fælles formål at imødekomme udfordringen med manglen på specialiserede it-kompetencer på det europæiske arbejdsmarked.

Non profit-organisationen it-forum spiller en central rolle i forbindelse med udbredelsen af kampagnen til sine 450 medlemsvirksomheder og er den akkrediterede organisation, der certificerer de danske virksomheder, der deltager i kampagnen.

- ”Specialiserede digitale færdigheder er afgørende for udviklingen af både it-branchen såvel som de fleste andre brancher, der alle er afhængige af moderne teknologier for at kunne udvikle sig og være konkurrencedygtige”, fortæller direktør i it-forum, Bo Sejer Frandsen og fortsætter: ”Derfor er it-forum stolt af at bidrage til kampagnen og derved understøtte små og mellemstore it-virksomheders store behov for kvalificeret it-arbejdskraft”.

Det eneste krav virksomhederne skal leve op til for at tage del i kampagnen er at tilbyde en eller flere praktik- eller lærepladser for unge EU-borgere, der ønsker at gøre karriere i it-branchen. Til gengæld opnår virksomhederne retten til at benytte #digitalSME4skills-kampagnens logo, og de modtager desuden en skabelon til en pressemeddelelse, som de kan benytte til at gøre opmærksom på deres engagement i kampagnen. Desuden opnår de synlighed gennem kampagnens store, europæiske netværk, dedikerede website for alle virksomheder, der støtter kampagnen, det europæiske DIGITAL SME Alliance-website samt sociale medier.

Alle interesserede virksomheder kan deltage i kampagnen ved udfylde dette online ansøgningsskema.

Læs mere om kampagnen her
.

For yderligere informationer kontakt direktør i it-forum, Bo Sejer Frandsen, bsf@itforum.dk, tlf.: 2835 1400

Del denne nyhed


 

Du skal være logget ind for at deltage i debatten Klik her for at logge ind
 
E-mail
Kodeord
 



Wick Kommunkation it-forum it-forum

Når du besøger itforum.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på itforum.dk her

OK