Fra tv-station til mediehus - Besøg hos TV MIDTVEST
14-09-2017
Tidspunkt
14. september 2017 - kl.14:00

Sluttidspunkt
kl. 16:00
Sted
Medietanken
Søvej 2 (v. TV MIDTVEST)
7500 Holstebro
Arrangør
TV MIDTVEST
it-forum
Tilmeldingsfristen er desværre overskredet kontakt it-forum: 87 34 56 58  
Tilmeldingsfrist:
13. september 2017 - kl. 12:00
Pris (ex. moms)
Gratis for alle:Gratis


TV MIDTVEST er midt i transformationen og udviklingen fra at være en traditionel tv-station til at være et digitalt mediehus. Hør fra TV MIDTVESTs digitale chef, Nadia Nikolajeva, hvordan transformationen sætter nye krav til anvendelse af digitale strategier og sociale medier.

Hvor vi før i tiden alle så tv - er vores medieforbrug nu fordelt på mange flere platforme. Mange finder nyheder på nettet. Andre scroller rundt på sociale medier, og endnu flere kombinerer forskellige slags medier dagen igennem.

For at være til stede, hvor danskerne er, skal TV MIDTVEST selvfølgelig følge denne udvikling og komme den i møde. Nadia Nikolajeva, digital chef, fortæller, hvordan TV MIDTVEST forholder sig til den digitale udvikling og et stadigt større og mere alsidigt mediebillede.

TV MIDTVEST arbejder nu målrettet med at få dagens væsentligste nyheder ud på alle platforme. Så ser man ikke tv om aftenen - så møder man gerne nyhederne i sit Facebook-feed eller på TV MIDTVESTs hjemmeside. Det er vigtigt for TV MIDTVEST at bidrage til, at der er spændende, kvalitetsnyheder på Facebook, der har værdi for dem, der bor i regionen.

Arrangementet foregår i Medietanken, som er beliggende ved TV MIDTVEST i Holstebro, og er en del af den store tilbygning, der kom til i 2012/2013.

Faciliteterne i Medietanken rummer en fantastisk multimediesal / auditorium, der egner sig rigtig godt til foredrag, konferencer, kurser, intime koncerter og specielt også til filmvisning, da den rummer top professionelt udstyr til film- og videovisning.

Multimediesalen er opbygget som biograf med: 96 pladser, projektor til film, video og præsentationer, 32 m2 lærred, lyd i THX-standard, taleanlæg og teleslynge. Vinduesafskærmning kan rulles op, så salen bliver auditorium med dagslys.

 

E-mail
Kodeord
 

Wick Kommunkation it-forum it-forum

Når du besøger itforum.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på itforum.dk her

OK