Industri 4.0: Møde 2 - Hvordan bliver medarbejderne klar til virksomhedens digitalisering?
01-03-2018
Tidspunkt
1. marts 2018 - kl.08:30

Sluttidspunkt
kl. 11.30
Sted
Restaurant Skovbakken i Aalborg Zoo, indgang fra Faunavej.
Mølleparkvej 63
9000 Aalborg
Arrangør
BrainsBusiness
AAU Smart Production
Tilmeldingsfrist:
26. februar 2018 - kl. 23:59
Pris (ex. moms)
Medlem af BrainsBusiness, it-forum eller MADE:Gratis
Øvrige:kr. 500,00


BrainsBusiness afholder i starten af 2018 i samarbejde med AAU Smart Production tre temamøder med fokus på Industri 4.0.

Er du produktionsvirksomhed, som står over for en snarlig digitalisering? Eller IT-virksomhed med produkter og teknologier, som kan anvendes til værdiskabende digitalisering af små og mellemstore produktionsvirksomheder? Så kom med på vores temarække om Industri 4.0, hvor vi i samarbejde med AAU Smart Production sætter fokus på, hvordan vellykket digitalisering kan fremtidssikre de danske produktionsvirksomheder.

På dette andet møde sætter vi bl.a. fokus på følgende spørgsmål:

- Hvordan introducerer man som produktionsvirksomhed de nye teknologier for medarbejderne?
- Hvordan skaber man optimalt samspil mellem teknologi og mennesker?
- Hvordan kan du som teknologileverandør hjælpe din kunde gennem en vellykket digitaliseringsproces med blik for de medarbejdere, der skal anvende løsningerne i hverdagen?

Indførelse af avancerede digitale teknologier i traditionelle produktionsvirksomheder er i mange tilfælde en stor omvæltning for medarbejderne. Det kræver forandring af arbejdsprocesser og arbejdsgange og kan medføre stor usikkerhed for såvel medarbejdere som ledelse.

Ved dette temamøde ser vi på, hvordan en række af disse problemer kan foregribes, og hvad man skal være opmærksom på, når digitaliseringsprocessen indledes. Vi ser både på, hvordan man som produktionsvirksomhed kan hjælpe sine medarbejdere gennem processen, og hvordan man som IT-virksomhed kan hjælpe virksomheden med at skabe forankring blandt medarbejderne og fortrolighed med de nye teknologier.

Dagen byder på oplæg fra en række AAU-forskere samt praktiske eksempler fra virksomheder, som har gennemført digitaliseringsprocesser i praksis.

Målgruppen for dette arrangement er produktionschefer, PTA og ingeniører samt repræsentanter for IT-virksomheder, som leverer Industri 4.0-teknologier.

Se programmet for dagen og tilmeld dig via BranisBusiness' hjemmeside.


 

E-mail
Kodeord
 

Wick Kommunkation it-forum it-forum

Når du besøger itforum.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på itforum.dk her

OK