Dit gamle IT-udstyr kan være guld værd i ulande

17-02-2016

Den frivillige organisation, FAIR Danmark, indsamler brugt IT-udstyr fra danske virksomheder og sender det til Malawi i det sydøstlige Afrika, hvor det kan gøre en kæmpe forskel i forhold til udviklingen af bl.a. uddannelse og sundhed.

FAIR Danmark arbejder på at fjerne den digitale kløft mellem industri- og udviklingslande. Det sker bl.a. ved at udruste skoler i modtagerlandene med komplette løsninger til anvendelse af IT i undervisningen.

Hvert år kasseres der i Danmark hundredtusindvis af computere, som er blevet for langsomme eller har for lidt plads i forhold til behovene i de danske virksomheder. Disse computere kan imidlertid være til stor nytte i udviklingslande, hvor IT-udstyr af velfungerende kvalitet kan hjælpe landene til at udvikle sig.

Skoler, uddannelsesinstitutioner, sundhedsvæsen mv. i ulandene har i høj grad brug for denne teknologi for at blive en del af informationssamfundet globalt. Informationsteknologien er en vigtig forudsætning for udviklingen inden for demokrati, uddannelse og sundhed.

Derfor vil FAIR Danmark gerne høre fra danske IT-virksomheder, der kunne være interesserede i at donere deres gamle IT-udstyr til et godt formål.

Det er enten muligt at oprette et samarbejde med FAIR Danmark om genbrug af IT-udstyr, eller det er muligt at donere et selvvalgt beløb til organisationen.

Det er desuden muligt at få ambassadørstatus for FAIR Danmark og derigennem blive fortaler for organisationen og dermed blive et vigtigt aktiv i FAIR Danmarks virke.

Prisen for at sende en container med IT-udstyr til Malawi er 125.000 kr. I en sådan container er der udstyr til oprettelse af 15 IT- og resursecentre, hvilket betyder at oprettelsen af ét center koster ca. 8.500 kr.

Indtil nu har FAIR Danmark opstillet 23 større IT- og resursecentre i Malawi. I 2016 er det planen, at der skal opstilles yderligere 17 centre.

Hvis du vil vide mere om FAIR Danmark og deres projekter kan du tjekke deres hjemmeside, deres Facebook-side og den korte video nedenfor.


Genbrug til Syd er... uddannelse from DMRU on Vimeo.



Del denne nyhed


E-mail
Kodeord



Wick Kommunkation it-forum it-forum

Når du besøger itforum.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på itforum.dk her

OK