Dialogmøde med Nicolai Wammen og Jacob Bundsgaard om manglen på it-specialister

29-05-2018

Mandag den 28. maj lagde Aarhus-virksomheden og medlem af it-forum, Mjølner Informatics hus til, da flere af it-forums medlemsvirksomheder mødtes med Aarhus' socialdemokratiske borgmester Jacob Bundsgaard og Folketingsmedlem for Socialdemokratiet Nicolai Wammen.

Formålet med mødet var at komme i dialog med de socialdemokratiske politikere omkring den udprægede mangel på it-arbejdskraft i Region Midtjylland.

Mødet var en parallel til et tilsvarende møde, der tidligere på året blev afholdt med Venstres Troels Lund Poulsen og Morten Løkkegaard.

Vi ønsker via møder med politiske beslutningstagere at sætte fokus på den stigende mangel på it-specialister på både kort og langt sigt. Konkret vil vi opfordre til politiske handlinger i forhold til tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft, større optag på både de lange og mellemlange it-uddannelser samt at sætte fokus på at få it og teknologi på skoleskemaet i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

Møderne har til formål at give medlemmer af it-forum direkte adgang til centrale politikere, som kan sætte arbejdskraft-problematikken på dagsordenen både på europæisk, nationalt og lokalt niveau.

Del denne nyhed


 

Du skal være logget ind for at deltage i debatten Klik her for at logge ind
 
E-mail
Kodeord



Wick Kommunkation it-forum it-forum

Når du besøger itforum.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på itforum.dk her

OK