Workshop i it-sikkerhed hos Alexandra Instituttet

10-10-2018

Skal sikkerhed og privatlivsbeskyttelse være indbygget i software?

Cyber-truslen vokser, og GDPR har sat privatlivsbeskyttelse på dagsordenen. Men hvilke udfordringer oplever din virksomhed i forhold til at højne it-sikkerhed og privatlivsbeskyttelse i jeres produkter?

Alexandra Instituttet inviterer leverandører af it-udstyr til workshop d. 25. oktober, hvor du kan komme med dine input til, hvilke udfordringer du oplever i forhold til it-sikkerhed og privatlivsbeskyttelse i udviklingen af software.

Formålet med workshoppen er at afdække udfordringer og arbejde med tiltag, der kan højne it-sikkerhed og privatlivsbeskyttelse i danske virksomheder og dermed blandt andet lette efterlevelsen af GDPR. Workshoppen er en del af en undersøgelse, som Alexandra Instituttet gennemfører på vegne af Erhvervsstyrelsen. På basis af undersøgelsen udvikles konkrete tiltag målrettet leverandører af it.

Del dine erfaringer:
- Giv din mening til kende
- Del erfaringer med andre leverandører
- Diskuter udfordringer og muligheder på området

Program:
- Velkomst og introduktion til vores undersøgelse
- Udfordringer ift. it-sikkerhed og privacy
- Kaffepause
- Potentielle løsninger
- Afrunding og tak for i dag

Tid og sted:
D. 25. oktober kl. 14-17

Alexandra Instituttet
Åbogade 34
8200 Aarhus N
Lokale: ADA-333

Tilmelding:
Det er gratis at deltage, men der er dog et begrænset antal pladser på workshoppen og de vil gerne sikre en bred repræsentation af software-leverandører. Derfor tillader de sig at foretage en udvælgelse blandt de indkomne tilmeldinger.

Tilmeld dig ved at sende en e-mail til Oline Poulsen, Alexandra Instituttet (oline.poulsen@alexandra.dk). Skriv kort om din virksomhed bl.a. branche, alder, størrelse, placering af hovedkvarter, samt hvem jeres løsning henvender sig til.

Frist for tilmelding: d. 22. oktober kl. 12.

Del denne nyhed


 

Du skal være logget ind for at deltage i debatten Klik her for at logge ind
 
E-mail
Kodeord



Wick Kommunkation it-forum it-forum

Når du besøger itforum.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på itforum.dk her

OK