Design sketching og grafisk facilitering
24-06-2019
Tidspunkt
24. juni 2019 - kl.09:30

Sluttidspunkt
kl. 15:30
Sted
DGI Huset Aarhus
Værkmestergade 17
8000 Aarhus C
Arrangør
Dansk IT
it-forum
Tilmeldingsfrist:
10. juni 2019 - kl. 23:59
Pris (ex. moms)
Medlem af it-forum eller BrainsBusiness:kr. 10.500,00
Øvrige:kr. 12.085,00


Kurset kombinerer teknikker fra sketchnoting, storytelling og grafisk facilitering til at lære kursisterne, hvordan man kommunikerer effektivt med tegning – det vil sige, hvordan man vækker interesse, ansporer ny tænkning og åbner for dialog med stærke visualiseringer

OBS! Kurset varer 2 dage – fra den 24. til 25. juni

Kurset består af 2 sammenhængende kursusdage med en blanding af fællesøvelser og individuelt arbejde på en opgave fra hverdagen.

Indhold:

  • Professionelle materialer til forskellige arbejdssituationer.
  • Grundlæggende skitseringsteknik – Sådan skaber du levende billeder, som nogen gider kigge på.
  • Grundlæggende inspirationsteknik – Sådan får du ideer til motiver, der ikke blot er overfladiske ikoner, men rent faktisk hjælper dig kommunikere viden
  • Tips & tricks – Underviseren deler ud af tommelfingerregler og erfaringer, der gør visualiseringen mere værdifuld, og arbejdet lettere.
  • Quick fixes – Du lærer at camouflere dine smuttere, så resultatet ser professionelt ud.
Deltagelse inkluderer et sæt professionelle tegneredskaber og en undervisningsbog.

Målgruppe og forudsætninger:
Forudsætningen for at kunne begå sig på IT-arbejdsmarkedet i dag er, at man har en forståelse for brugere og forretning, og at man kan forvandle abstrakte ideer til konkrete designforslag.
Derfor har unge it-kandidater i dag flere års træning i at bruge design sketching til udvikling, design og kommunikation af it-produkter.

Kurset tager udgangspunkt i Design Sketching, som det bliver undervist på landets IT-uddannelser – altså det grundlæggende redskab som designere bruger til at tænke og kommunikere med i udviklingsprojekter.

På kurset tilføjer underviseren teknikker fra sketchnoting, storytelling og grafisk facilitering til at lære kursisterne, hvordan man kommunikerer effektivt med håndtegning – det vil sige, hvordan man vækker interesse, ansporer ny tænkning og åbner for dialog.

Deltagerne træner at kommunikere med hurtige håndtegninger i deres egne individuelle arbejdssituationer, og at lande på et resultat, der er inspirerende og professionelt.
Virksomheden får altså en medarbejder tilbage, som kan kommunikere, for eksempel, brugerscenarier, processer og strategiplaner visuelt til kunder, ledelse og kolleger.

Tidligere kursister har arbejdet med bl.a. produktstrategi, customer journeys, overblik over leverandørsamarbejde, kravbeskrivelse/wireframing.

Udbytte:
Med Design sketching og grafisk facilitering lærer deltageren at kommunikere klart og effektivt, så der ikke opstår misforståelse internt og eksternt i virksomheden.

Virksomheden får med andre ord en medarbejder tilbage, som kan kommunikere, for eksempel brugerscenarier, processer og strategiplaner visuelt til kunder, ledelse og kolleger.

Underviser:
Mie Nørgaard er interaktions- og UX-designer. Hun har en Ph.D. i Human-Computer Interaction fra Computer Science på Københavns Universitet. Hun har i over 10 år forsket og undervist i anvendelsen af sketching til udvikling af IT-produkter og –services på AU, ITU og KU. Hun er p.t. affilieret med AAU som ekstern lektor.

I sit daglige arbejde hjælper Mie bl.a. virksomheder med at udvikle og kommunikere deres strategi internt i et format, som engagerer medarbejderne, faciliterer et fælles overblik og en ærlig dialog på opstartsworkshops med leverandører, og assisterer it-udviklere med at fortælle en produkthistorie, som vækker interesse hos ledelsen og forretningen. Det gør hun ved at kombinere hurtige håndtegnede sketches med viden om retorik, forretningsudvikling og brugercentreret it-produktudvikling.

Priser:
Deltagelse for medlemmer af DANSK IT: kr. 10.500,-
Deltagelse uden medlemskab af DANSK IT: kr. 12.085,-
Kursusafgiften inkluderer kursusmaterialer samt forplejning men ikke eventuelt overnatning.

Tilmelding:
Tilmelding sker ved at skrive en mail til Irmelin Karlsen fra DANSK IT:
ika@dit.dk. I mailen skal du oplyse, at du er medlem af it-forum.

Læs mere om kurset på DANSK ITs hjemmeside her

Del dette indlæg




 

E-mail
Kodeord

Wick Kommunkation it-forum it-forum

Når du besøger itforum.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på itforum.dk her

OK