Velkommen til it-forum

Du er nu logget ind og kan nu fortsætte din tilmelding


OK
Innovativ brug af (Big) Data i danske SMV'er
07-11-2019
Tidspunkt
7. november 2019 - kl.13:00

Sluttidspunkt
kl. 16.00
Sted
Navitas
Inge Lehmanns Gade 10
8000 Aarhus
Lokale: Navitas Pier
Arrangør
it-forum
Alexandra Insituttet
InfinIT
Tilmeldingsfrist:
5. november 2019 - kl. 12:00
Pris (ex. moms)
Gratis for alle:Gratis


Mød danske virksomheder, der det seneste år har ændret mindset og forretning gennem brug af big data, kunstig intelligens, maskinlæring og deep learning.

27 danske SMV'er fra mere end 10 forskellige brancher har fået hjælp til at indføre brug af nye teknologier til datadreven forretning med midler fra projektet "Innovativ Brug af Big Data".

Du kan møde en række af dem og få deres spritnye erfaringer.

Mød også Alexandra Instituttet, der viser dig, hvordan virksomheder kan bruge de mange nye teknologier, samt Thomas Moeslund fra Aalborg Universitet, der giver et spændende indblik i begrebet ”Explainable AI”.

Du vil gå fra arrangementet med viden om:

  • Hvad gør andre?
  • Hvad skal jeg holde øje med?
  • Hvordan kan min virksomhed bruge data til innovation?
  • Hvor finder jeg de væsentlige kompetencer?

PROGRAM:

1. VELKOMST ved Peter Andersen, Projektleder Innovativ Brug af Big Data, Alexandra Instituttet

2. VÆRDIBOOST MED (BIG) DATA:

  • "Maskinlæring i revisorbranchen" ved Niels Dahl, CEO & Founder, Digital Revisor. Digital Revisor har sat sig for at skabe digital selvbetjening til virksomheder på opstilling og indrapportering af årsrapporter og selvangivelser. Takket være IBBD-projektet bruger Digital Revisor i dag en maskinlæringsalgoritme, der sætter virksomheder i stand til selv at lave deres årsrapport, og dermed udvikle forholdet mellem virksomhed og revisor.

  • "Fra PDF-fil via email til ChatBot" ved Steffen Frederiksen, CEO & Founder, DitaExchange

  • "Connecting online and offline retail" ved Nikolai Brix Lindholm, CTO, Zliide & Nikolaj Veje Rasmussen, CEO, CashbackAPP. I dette dobbeltoplæg fortæller CashBackAPP og Zliide, hvordan man ved hjælp af maskinlæring kan give kunder relevante merkøbsforslag i online-verdenen baseret på data om deres handlinger i de fysiske butikker.

  • "Big Data i supersygehus byggeri" ved Kristian Birch Pedersen, Direktør, Exigo A/S. Sådan anvendes Big Data til projekt- og risikostyring i projektering og udførelse af store og komplekse byggerier. IBBD-projektet har givet Exigo et internationalt forspring i anvendelse af data i byggeriet.

  • "Klassificering af svejsedokumenter vha. Deep Learning" ved Søren Fredslund Andersen, Direktør, Worksystems ApS. Worksystems arbejder for at lette de administrative byrder i bl.a. svejsevirksomheder. I IBBD-projektet har virksomheden gjort de første erfaringer med deep learning og vil fortælle om, hvordan det har været at komme i gang og hvilke udfordringer, der har været.

  • "Bekæmpelse af blindhed gennem AI-dreven understøttelse af ikke-specialister" ved Ganesh Ram, CCO, RetinaLyze System A/S. Hvordan detekterer AI øjensygdomme, og hvad skal der til for at drive AI-udvikling fremad både teknisk, forretningsmæssigt og organisatorisk? Ganesh Ram fra RetinaLyze System fortæller om sine erfaringer med AI-udvikling i IBBD-samarbejdet.

3. "BIG DATA GULDKORN" ved TBA, Alexandra Instituttet
Hvad skal du have fokus på, hvis din virksomhed vil begynde at arbejde med Big Data.

4. "EXPLAINABLE AI" ved Thomas Moeslund, Professor, Aalborg Universitet
Mange af algoritmerne inden for AI er ganske komplekse og betegnes ofte som ”blackbox” teknologi, da det kan være svært at forstå præcist, hvorfor en algoritme opfører sig på en bestemt måde. I takt med at sådanne algoritmer finder vej ind i f.eks. sundhedssektoren, bliver der et udtalt behov for at kunne forklare deres beslutninger. Dette nye forskningsfelt betegnes XAI (explainable AI).

5. OPSAMLING, WHAT'S NEXT OG TAK FOR I DAG

Der vil være pauser med kaffe og kage og mulighed for netværk.


Dagens oplægsholdere

OBS: Ved tilmelding accepterer du, at deltagerlisten deles med de andre deltagere på dagen samt partnerne bag arrangementet – i dette tilfælde InfinIT og Alexandra Instituttet.

Der tages forbehold for ændringer.

Projektet "Innovativ brug af Big Data" er finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Region Midtjylland.

Del dette indlæg
















 

E-mail
Kodeord

Wick Kommunkation it-forum it-forum

Når du besøger itforum.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på itforum.dk her

OK